Veni - Vidi - Vici

Officielt medlem af Kaninordenen 🐇


Jeg ville gerne smide en beskrivelse af mig selv her, men jeg føler det er et kæmpe tidsspilde, fordi at det rager sikkert dig en høstblomst hvem jeg egentlig er, og så synes jeg faktisk ikke at de der ting man typisk skriver i profiltekster er særligt sigende for hvordan et menneske egentlig er. Generelt forholder det sig jo sådan, at man bare kan fremstå som hvem fanden man har lyst til på sociale medier, fordi hvem har egentlig mulighed for at factchecke? Og selv med korrekt information, hvad kan man så bruge det til? Det siger jo intet om hvilket slags liv jeg har levet, om vi overhovedet er kompitable, fordi man kan have nok så mange ting til fælles med et andet menneske, men hvor man alligevel ikke rigtigt clicker, simpelthen bare fordi personlighederne ikke er til det. Det er lidt som om at alle præsentationer af en selv, egentlig bare er et desperat ønske om at bilde andre mennesker ind, hvilken virkelighed man selv gerne ville leve i, mere end hvilken virkelighed man egentlig lever i. Og hvordan skal man overhovedet være i stand til at beskrive sig selv, når man selv kun oplever sig selv indefra? Jeg mener, der er jo altid hobbyer og sådan noget, men det siger jo åbenlyst ingenting om hvem man er. Jeg har mødt mange mennesker, der var lige så forskellige som dag og nat, men som havde de samme interesser, jeg har endda fundet mig selv værende en modsætning for en anden, hvilket du, kære læser, selv ville være i et helt andet tilfælde - Måske endda for mig, selvom det nok aldrig bliver noget vi kommer til at få en endelig konklusion på, medmindre vi ved tilfældighedernes spil, simpelthen ender op med at have en eller anden form for relation til hinanden. Og selv der, vil din beskrivelse af mig udelukkende være præget af din opfattelse af mig, baseret på din opfattelse af virkeligheden, og hvor min egen fortsat vil være fastsat af det billede jeg ønsker at projektere ud i verden. Så egentlig render vi alle sammen rundt, og prøver at lære hinanden at kende, uden at indse at den anden part altid vil have en eller anden form for maske på, der skjuler deres identitet - Og hvad er identitet overhovedet? Er det ens krop, den måde man vælger at præsentere og modificere den på, som er din identitet, eller er det egentlig bare de ting vi tænker? Tanker og krop kan jo bedst ses som en slags værktøj, der gør dig i stand til at påvirke verden omkring dig - Jeg har i hvert fald tænkt mange tanker, som jeg ikke har handlet på, sågar endda ignoreret, simpelthen fordi jeg fandt det værende meningsløs støj, i en ellers meningsfuld tankevirksomhed. Og hvis vi igen selv vælger hvilke tanker vi vælger at agere på, hvordan kan de så overhovedet på nogen måde fremstilles som værende en reel projektering af en selv? Oplevelser kan det heller ikke være, da det flere gange er bevist at vi opfatter alting forskelligt, i form af at lægge mærke til detaljer, hvilke lyde der er og hvem der gjorde hvad, hvor og hvornår. Så hele spørgsmålet om identitet, hvem man er, og hvordan man skal beskrive sig selv må komplet meningsløst, da der alligevel ikke findes et objektivt svar på det spørgsmål, og derfor har jeg valgt at spare besværet med at skrive en profiltekst, som beskriver mig ud fra mig egen opfattelse, så du selv kan have muligheden for at danne dig et billede af mig, fuldstændigt uden min eksterne påvirkelse. Det må alligevel være et priviligium, i en tid hvor alle forsøger at fremstille sig i det bedst mulige lys, på alle givner tidspunkter, både i virkeligheden, men i særdeleshed også på sociale medier. Konklusionen på det hele, må vel være at tingene er meningsløse, indtil vi selv putter mening i dem, og forsøger at skabe os en verden vi selv gerne vil leve i. Det er i hvert fald det jeg selv gør, og jeg kan kun anbefale det, men jeg synes at valget skal være op til dig selv. Det er trods alt dit liv, så hvem er jeg til at pådutte dig noget? Jeg kan ikke sidde her og påstå at jeg har indset mere om livet end dig, lige så vel som du ikke kan pådutte andre noget. Hvad ved vi overhovedet om noget som helst? Det eneste jeg ved med sikkerhed, er at hvis du stadig læser det her, har du efterhånden spildt din tid, men jeg takker for at du gad at læse med, på noget jeg egentlig bare skrev med netop det formål in mente.
Selv tak.